Det begynder med vand

Evolutionært kommer vi fra vandet. Og det er i vand, vi tilbringer de første ni måneder af vores tilværelse. Vores kroppe består af ca. 70% vand.

Derfor genkender vores kroppe elementet i det øjeblik, vi nedsænkes i det, og fordi bassinet holdes på 35 grader celcius, kommer vi så tæt på den fostertilstand, som vi begyndte i, som vi overhovedet kan komme.

Det er her, det hele begynder. Med vandet. I flow. I en ordløs boble af velvære, vuggende, gyngende, blidt – uden at skulle kæmpe mod tyngdekraften.

I det varme vand er det muligt at arbejde med kroppen fra begge sider på én gang. Samtidig er det muligt at foretage ledmobiliseringer, som det ikke er let at gentage på land, fordi tyngdekraften sættes ud af spillet i vandet. Mobiliteten øges, da det varme vand samtidig er med til at afslappe muskulaturen.

varmtvandsterapi

Varmtvandsbehandling – hvad er det?

Forestil dig, at du ikke skal gøre andet end at trække vejret og bare slappe af.

Dine øjne er lukkede, og dine ører er sammen med resten af din krop nedsænket i kropsvarmt vand. Kun dit ansigt er over vandoverfladen.

Du skal ikke en gang bruge kræfter på at holde dig flydende, for et andet menneske holder dig.

Forestil dig så, at du flyder i det varme vand, støttet og holdt, mens du blidt bevæges gennem vandet og gradvist oplever at blive strukket og rettet ud. Efter en stund vil din puls falde, dit blodtryk vil sænkes og hele dit system vil begynde at slappe af. Det er her, du kan overlade alt til den, der holder dig og blot være.

Forestil dig at give slip på spændinger og ubehag, stivhed og træthed. Lad alle disse kropsfornemmelser opløses i det varme vand gennem bevægelser og stræk, som du ikke selv skal lave, men som bliver lavet for dig. Bare tag imod.

Forestil dig, at du får mulighed for blot at nyde. Blot at være. Blot at modtage. Uden at gøre noget, yde noget, give noget.

Dette er kun begyndelsen. Jeg kombinerer elementer og teknikker fra Watsu, Waterdance, Liquid Flow, Integrated Aquatic Therapy og Healing Dance og tilpasser hver enkelt session til den pågældende klient. Der er aldrig to sessioner, som er ens.

Vil du vide mere?

Hvem kan have glæde af en behandling?

  • Både voksne og børn
  • Mennesker med forskellige fysiske udfordringer
  • Anbefales ikke ved for lavt blodtryk

Hvad kan man bruge den behandling til?

Teknikkerne kan bruges både til fysisk behandling som ren afspænding og som en ordløs terapeutisk vej til mentale udfordringer.

Hvor kan man modtage en behandling?

Lige nu har jeg desværre ikke et bassin til rådighed i nærheden. Jeg har tidligere samlet klienter sammen og taget en tur til Midtjylland, da jeg kunne leje et bassin der, men pt. er dette ikke en mulighed. Hvis du kender til et egnet bassin (35 grader varmt, ca 1,2 m dybt), så tøv ikke med at kontakte mig.

På sigt er det planen, at vi bygger vores eget bassin her på Møn – så stay tuned!