Kolort i køkkenhaven

Vi fik overtalt den lokale kvægbonde til at sælge og levere 35 læs komøg (ja, du læste rigtigt!) til en god pris, og for en ligeså rimelig pris fik vi også spredt møget ud, der hvor vores fremtidige køkkenhave skal ligge. 350 kubikmeter frisk komøg er tungt, og bare tanken om at skulle sprede det ud på et 2500 kvadratmeter stort areal ved håndkraft, var nok til at gøre os trætte. Det, som ville have taget os mange, mange dage – måske uger – tog blot to timer for en ung mand med den rigtige maskine. Der er altså tidspunkter, hvor vi ikke behøver insistere på at gøre alting selv og ved håndkraft.

Nu skal al den dejlige komøg så ligge og gøre to ting det næste års tid: Slå græsset ihjel og blive til kompost. Det er lagt i et næsten knæhøjt lag, så der kommer ikke sol til græsset længere, og selv de mere genstridige planter skulle gerne give op, inden vi for alvor skal til at dyrke grøntsager. Hønsene har en fest og patruljerer dagligt møglaget for lækkerier. Og nej, det lugter ikke. Det tog kun ganske få dage, før lugten var væk, og nu skal man tæt på, for at fornemme den.

Dyrkning i søbunden

Da vi fik renset søen op, fik vi lagt alt det dejlige søbundspløre og den fjernede vegetation i et tykt lag på græsset nord for søen. Her skulle det så ligge indtil sensommeren, hvor pløret ville være tørret så meget, at vi ville kunne harve det for at fjerne de værste dunhammerrødder, sten og lerklumper. De mange tørvejrsdage og solskinstimer i foråret fik os dog til at tro, at vi måske godt kunne gå i gang lidt tidligere, men den gamle traktor endte med at synke ned og sikke fast, så vi blev tvunget til at være tålmodige en tid endnu. I sidste uge gjorde vi dog endnu et forsøg, og nu lykkedes det. To dages arbejde senere, og nu har vi 400 kvadratmeter jord, som forhåbentlig er god og frodig og lige til at dyrke i. Og der er tilmed med al sandsynlighed ikke ret mange ukrudtsfrø i, da det er svært at gemme en frøbank under vand. Så vi har en forventning om, at vi denne første sæson ikke kommer til at skulle luge så meget. Om det kommer til at holde stik, vil tiden vise.

Tanken er, at dette areal skal blive til en skærehave. Altså udelukkende blomster, som egner sig til buketter. Men eftersom vi i år dels ikke kommer til at dyrke grøntsager i det, som skal blive til køkkenhaven, dels ikke havde regnet med at kunne klargøre skærehaven før tidligst i sensommeren og altså heller ikke ville kunne dyrke på dette areal i år – ja, så har vi besluttet at dyrke en god blanding af blomster og grøntsager her i denne sæson. I år kommer der altså også til at være blomster her, som hverken egner sig til konsum eller til buketter, men som alene er smukke og gode for insekterne. Jeg havde det, som Gertrud Sand har det med sin store kasse med julepynt, da jeg fandt kassen med frø frem! Fra at have en forventning om at måtte nøjes med en håndfuld højbede og drivhuset, har vi nu et dejligt stort stykke at dyrke på. Og næste år bliver det helt vildt!!!

Lidt om hegn

Vi er beriget med et sandt leben af både harer og råvildt. Det er en stor fornøjelse at have de vilde dyr så tæt på, men vi har ingen intentioner om at vores grøntsagsdyrkning skal udvikle sig til buffet for de firbenede, og derfor er der ikke rigtig nogen vej uden om, på en eller anden måde at hegne afgrøderne inde og holde dyrene ude. Og selvom hønsene får en fin hønsegård, så betyder det ikke, at de ikke i perioder skal have lov at gå frit – bare ikke der, hvor de kan guffe af afgrøderne og rode frø og spirer op af jorden. Sidst, men ikke helt uvæsentligt, har vores kat en overbevisning om, at ethvert nyanlagt bed med lækker, løs jord i virkeligheden er herligt kattetoilet anlagt bare til hendes ære. Altså har vi mange gode grunde til at sætte hegn op.

Hønsegården har vi for en stor dels vedkommende lavet af genbrugsmaterialer. Bl.a. har vi brugt pensionerede bundgarnspæle og gamle vandrør, samt en masse hegn, vi har byttet os til. Men hegnene om køkkenhaven (inkl. frugthaven) og skærehaven skal være så lange (hhv. 230m og 80m), at vi ikke havde materialer nok på lager til at komme nogen vegne.

Efter mange overvejelser og research endte vi hos Dansk Skovteknik, hvor vi fik eminent service og vejledning på bedste klingende jysk, og vi er nu i gang med at lave alle de små fodfejl, man kan i forhold til opsætning af det ”lille” hegn, så vi (forhåbentlig) har lidt mere styr på det, når vi skal i gang med det store.

Men lige nu tager vi en pause fra hegn og have, for slutspurten er gået ind i forhold til at få tømt de sidste ting ud af de gamle bygninger. Nedrivningen begynder på fredag!!! Mere om det næste gang.