Varme i bunker

Der findes et helt basalt behov, som bliver dybt tilfredsstillet, når mennesker samles om ild. En primal følelse af tryghed, fællesskab, overlevelse… Jeg elsker at brænde bål, og jeg elsker at fyre op i brændeovnen. Heldigvis elsker jeg også at stable brænde. Når jeg stabler brænde udfoldes både mit egern-gen og min trang til orden (nej, jeg er ikke af tysk afstamning, men på nogle områder er jeg virkelig Ordnung muss sein-agtig), og det er vanvittigt tilfredsstillende arbejde. Synes jeg.

Da vi overtog gården, købte vi et meget stort læs brænde i samme ombæring. Ikke fordi vi har nogen brændeovn i øjeblikket, men fordi vi fik muligheden for at gøre en god handel. Udfordringen bestod i, at det meste lå i en kæmpestor dynge, som var i vejen for en hel masse andre projekters udførelse, så den skulle hurtigst muligt flyttes. Fyrre rummeter vel at mærke! Det gør man ikke lige på en eftermiddag. Mine svigerforældre kom forbi nogle dage og blev sat i sving med hver deres trillebør, mens jeg stakkede løs. Samtidig havde Torben travlt med traktoren og fik flyttet en ordentlig dynge, der stadig venter på at blive stakket. Men nu står der i hvert fald én stor stak, og nu hvor vinteren har meldt sit komme, skal det vise sig, om den kan modstå en god storm.

Æg i (meget mindre) bunker

Vi har fået høns!

Faktisk er det længe siden, vi fik dem, men de har indtil for to uger siden boet på Ærø, hvor min mor rugede dem ud (i sin rugemaskine forstås) i foråret. Vi havde bare hverken hønsehus eller hønsegård, så de kære fjervenner nåede at blive fuldvoksne, inden vi fik dem hentet.

Hønsegården er midlertidig og skabt af sammenstripsede trærammer med hegn, som Torben byttede sig til for et stort whiteboard, vi alligevel ikke havde plads til. Senere kommer disse hegnrammer til at danne adskillelse mellem de forskellige sektioner i den 500 kvadratmeter store hønsegård, vi har planer om – men lige nu fungerer de altså fint som en temporær løsning. Torben har trukket en eltråd i to højder, så en eventuel sulten ræv får sig et rap over snuden, hvis den kommer for nær (og det virker! Torben HAR testet, at man får stød, hvis man rører det!). Som et værn mod en eventuelt snedigere ræv, der kunne finde på at grave sig under hegnet, er der udlagt et lag hønsenet i en halv meters bredde på jorden rundt om hegnet.

Hønsehuset fik vi forærende af gode venner på Ærø, og selvom om det er liiige lille nok til otte høns, så fungerer det indtil videre. Godt, det er koldt i vejret, så det ikke gør så meget, at de må sidde lidt tæt. De skal nok få et pallads (eller i hvert fald noget større) at bo i på et tidspunkt, for planen er, at vi selv vil bygge et fint hønsehus af genbrugsmaterialer fra gården.

Men altså; nu har vi otte fine høns af blandet race, som udviser både forskellige temperamenter og svingende produktivitet. På to uger er det lykkedes de otte damer at lægge 19 æg. På trods af, at de får tilskud af lys. Så der går altså lidt tid, før vi kan holde op med at købe æg, men vi er da på vej. Og damerne er jo altså kun lige blevet damer – så måske har de ikke helt styr på det der æglægning endnu. Vi krydser fingre for bunker af æg, og glæder os over de lækre gule blommer i de æg, de allerede lægger.