SOMMERTRAVLHED

Og så gik der lige to måneder siden sidste livstegn. Her på bloggen altså. Ovre på Instagram er der jævnt hen aktivitet. Det er nu ikke, fordi der har manglet noget at skrive om, men det har været småt med åndehuller til længere tekster, og jeg besluttede, at det var i orden med en lille ferie fra bloggeriet.

For vi har haft travlt. På den gode måde. Naturen gør jo det, den skal; den nærmest eksploderer på denne årstid, og det har været sin sag at forsøge at følge med. Som skrevet om i indlæg nr. 10, troede vi oprindeligt ikke, vi ville komme til at dyrke i andet end en håndfuld højbede og drivhuset i år, men så indvandt vi alligevel lige 400 m2 jord og gik i gang med at så og forspire. Ukrudtet tog næsten magten fra os, inden vi var kommet ordentligt i gang, men med god hjælp fra både Torbens forældre og min mor, fik vi sat skik på bedene og høster nu løs af bønner, kartofler og løg, ærter, rødbeder, salt og kål – og blomster. Ikke så avanceret i år, men sikke en rigdomsfornemmelse det alligevel giver! Højbedene er ved at revne af blomstrende krydderurter, og bierne har haft en fest. Men mere om det senere.

Sommeren har budt på en strøm af skønne gæster, både planlagte og spontane besøg og endda visitter af mennesker, vi ikke kendte forud, men som af den ene eller den anden årsag valgte at stoppe og få sig en snak. Det er en gave at kunne tilbyde husly i gæstehytten, som min mor købte og lod opstille i april, og som vi kan benytte, når hun ikke selv er her – det føles i det hele taget utroligt priviligeret at kunne dele vores sted med andre, og det tegner godt for vores vision for fremtiden her på Askely; at skabe en oase for både dyr og mennesker. Og i betragtning af situationen i verden i år, hvor rigtig mange har ferieret herhjemme, har det været ekstra dejligt at have plads til gæster, som har kunnet holde lige den afstand, de hver især har haft behov for.

Honninghimlen

Torben har i mange, mange år båret på en drøm om en dag at holde bier. I april begyndte han at gå til biavl på den lokale biskole, og det lykkedes os at finde en masse brugte bistader på Den Blaa Avis, som vi hentede i Roskilde til en god pris. Herefter blev en bifamilie hentet på Østmøn, og så var han i gang – omend lidt sent på sæsonen. To gange har vi slynget honning i år, og selvom vi (endnu) ikke er omgivet af ret meget, som blomstrer, når først de tidligt blomstrende som mirabelle, tjørn, raps og frugttræer er færdige, så er det alligevel lykkedes at få omkring 20 kg honning i år. Det er rigeligt til et års forbrug + gaver, og når vi på sigt har mange flere blomstrende planter selv at kunne tilbyde bierne (og de øvrige bestøvere), vil vi givetvis også kunne se det afspejlet i honningproduktionen. Planen er at plante og så MASSER af planter af den slags, som kan tilbyde bierne godt med nektar og pollen under hensyntagen til, at vi strækker sæsonen så langt som muligt. Dvs. at sørge for, at der kontinuerligt er noget som blomstrer i haven fra tidligt forår til sen sommer. Lige nu lader vi fx hvidkløveren blomstre i den del af plænen, som vi ellers har valgt at holde klippet (det meste af græsarealet ligner lige nu mest en prærie), så de kan kaste frø og dermed vil arealet af kløver forhåbentlig øges næste år. Både vi og bierne synes, at kløver er meget mere interessant end græs.

Meget mere om bestøvere og planter en anden dag.

Inspiration til byggeri

Sommeren har også levnet tid til en lille rundrejse for at samle inspiration til vores kommende hjem. Vi valgte at kombinere visitter hos gode venner med både tid til at give sessioner i varmt vand (MEGET mere om det en anden dag), og til at få kigget på en masse bæredygtigt byggeri. Bl.a. har vi været til rundvisning på Friland, snakket med en nybygger i Den Selvforsynende Landsby på Fyn, og besøgt Nina & Hjalte i Mørke, som har bygget et meget spændende hus af sekskanter. Vi er ikke længere helt så lunkne med hensyn til halm, som vi har været, men intet er endnu afgjort. Blot ved vi, at vi ønsker at bygge så bæredygtigt og så diffusionsåbent og sundt som overhovedet muligt. Om det skal være i træ, som hverdagsaktivisten Signe Wenneberg advokerer for, ved vi endnu ikke, men jeg kan godt lide tanken om at bo omsluttet af noget, der har været levende. Altså ikke beton og sten…

Vi er fortsat åbne for idéer og input og hører meget gerne fra jer, der har gode af slagsen. Evt. pr. mail, hvis ikke det skal være i kommentarfeltet. Vi hører også gerne om erfaringer med bæredygtigt byggeri i det hele taget.

Næste step bliver at skitsere huset. Det er blevet meget lettere nu, hvor den gamle gård er væk, at visualisere vores kommende hjem, og jeg tror måske også, at det ydre design er ved at finde sin (helt rå) form. Herefter vil vi booke møde med arkitekt(er) for at få nye input og dermed tage det nødvendige skridt videre. Det bliver SÅ spændende!!!